Danskerne er mere åbne over for COVID-19 vaccinen – opdateret

I slutningen af december 2020 begyndte de første danskere rundt om i landet at blive vaccineret mod COVID-19 med én af de fire godkendte vacciner (Pfizer/BioNTech, Moderna, Astra Zeneca og Johnsen & Johnson). Ifølge Sundhedsstyrelsen er målet, at alle borgere i Danmark er tilbudt vaccination inden udgangen af juni 2021. Dog har processen været langsommere end forventet, og pr. 17. juni 2021 har omkring halvdelen af den danske befolkning (49%) modtaget mindst den første dosis af vaccinen.

For at belyse danskernes holdning til COVID-19 vaccinen har vi bedt 250 forskellige personer fra den generelle befolkning (18 år og ældre) om at udfylde et spørgeskema hver anden uge siden 10. september 2020. Pr. 17. juni 2021 har vi nu analyseret spørgeskemadata fra i alt 5.355 personer

Hvad er det sket siden vaccinerne blev godkendt?.

Vi har tidligere rapporteret om danskernes holdning til COVID-19 vaccinen i starten af december 2020. På det tidspunkt sagde 75% af respondenterne, at de ønskede at lade sig vaccinere, 18 % var usikre på, hvorvidt de vil lade sig vaccinere, og 7% tilkendegav, at de ikke vil lade sig vaccinere. Vi har sidenhen opdateret vores resultater i februar 2021 (hvor tre vacciner var godkendt). På det tidspunkt observerede vi en stigende tendens til at lade sig vaccinere i den generelle befolkning, hvoraf 88% af respondenterne angav, at de ønskede at lade sig vaccinere, 8% var usikre, og kun 4% indikerede, at de ikke ville lade sig vaccinere.

Ældre og personer med kroniske sygdomme er mest åbne over for at lade sig vaccinere

Siden februar 2021 har der ikke været en ændringer i holdningerne til at lade sig vaccinere blandt mænd og kvinder. Begge køn følger den gennemsnitlige udvikling som rapporteret ovenfor blandt den generelle befolkning.

Et andet billede fremkommer dog, når vi sammenligner forskellige aldersgrupper i befolkningen. Baseret på vores data er der en højere grad af villighed til at lade sig vaccinere blandt den ældste aldersgruppe (69-90 år). Ved hvert tidspunkt siden januar 2021 har mindst 94% og på nogle tidspunkter 100% af den ældste aldersgruppe angivet, at de ville lade sig vaccinere eller allerede er vaccineret. Den laveste grad af villighed til at lade sig vaccinere er observeret i aldersgruppen mellem 30-44 år, hvor der på nogle tidspunkter kun er 70%, som var åbne for at lade sig vaccinere. Baseret på den visualiserede procentdel over tid kan vi se en stigende tendens af villighed til at lade sig vaccinere i alle aldersgrupper med færrest personer, der rapporterer at være usikre på, hvorvidt de vil lade sig vaccinere.

Vi har også observeret, at personer med tidligere diagnosticeret kronisk sygdom i højere grad er villig til at lade sig vaccinere sammenlignet med dem uden en diagnose. Samme tendens som observeret ovenfor ser vi, at begge grupper i højere grad rapporterer at være villig til at lade sig vaccinere, og færre personer rapporterer at være usikre.

Nogle personer er stadig bekymrede for vaccinen

Siden vores dataindsamling om holdninger til COVID-19 vaccinen startede i september 2020, har i alt 6% af respondenterne indikeret, at de ikke ønsker at blive vaccineret. I deres svar på spørgeskemaets prædefinerede svarkategorier har den primære årsag været at a) de er bekymrede omkring mulige bivirkninger (62%), b) de betragter ikke sig selv som værende i risikogruppe for infektion (35%), c) de er generelt imod vacciner (22%), eller d) de tror ikke, at vaccinen vil være effektiv (22%).

Mellem januar og maj 2021 har projektets kvalitative forskningsgruppe suppleret deres tidligere runde af interviews, som kun har været indsamlet blandt respondenter til spørgeskemaet. Den nye komponent består af interviews med 11 personer, der identificerer sig som kritiske over for myndighedernes corona-interventioner (både beskyttende restriktioner og vacciner). For mange af disse informanter var det ikke vacciner generelt set som bekymrede dem, men primært COVID-19 vaccinen. De var skeptiske primært fordi COVID-19 vaccinen blev udviklet meget hurtigere end en typisk tidsplan for vacciner. Beate (24 år) sagde eksempelvis: “Jeg synes bare ikke, at den er testet nok. Og så synes jeg også bare, at ja igen det der med, at det er underligt, at det er som om, at det hele er planlagt.”

Mange af de interviewede informanter fremhæver, at de Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) kun havde givet en betinget godkendelse og ventede på mere opfølgende data. De frygter derfor, at der er bivirkninger, som ikke er undersøgt eller opdaget. Nicolai (43 år) sagde: ”Og det kan give super god mening at nødgodkende dem og give dem til den ældre del af befolkningen, altså de mennesker, som jeg tidligere sagde, vi skal passe på, de udsatte mennesker. Det giver bare ikke mening at give en nødgodkendt vaccine til folk under, lad os sige 50 år. ”

Lisa (51 år) er kritisk over for myndighedernes præsentation af at vaccinerne er godkendte: ”Jeg synes, det er forkert at skrive, at den er godkendt, når studiedesignet først slutter i henholdsvis januar, juni og december for de tre COVID-19 vacciner i 2023.”

Modstanden mod COVID-19 vaccinationerne er mangesidig, og debatter bør forblive åbne

En del af de interviewede er også bekymrede for den nye teknologi, vaccinerne fra Pfizer og Moderna bruger. De mener ikke, at risikoen ved at få COVID-19 er større end risikoen ved at få en COVID-19 vaccine. Eksempelvis fortalte 43-årige Nicolai: ”Jeg vil gerne have evidens, inden jeg tager et skud for samfundssindets skyld. (…) Jeg hopper ikke på, at jeg skal tage en vaccine for andres skyld. Når jeg rejser, så tager jeg en vaccine for min egen skyld, og sådan må det være med min krop. Altså min krop er mit valg. Og der er proportionerne i den her sygdom, denne her virus, de er slet ikke derhenne, hvor man… hvor man kan sige, at med 0,20 procents dødelighed, så giver det ikke mening at begynde at forlange at både overveje tvangsvaccine og så videre. Det giver slet ikke mening, for proportionerne er… er slet ikke med her heller. ”

Vaccineskepsis skal også ses i et større billede, hvor en del af de interviewede oplever at være underlagt restriktioner, som de ikke synes står mål med alvorligheden af COVID-19. De ser en overdreven magtanvendelse i restriktioner og ser COVID-19-vacciner som endnu et udtryk for (stats)magt, som de ikke ønsker at underkaste sig. Mikkel (39 år) fremhæver også de økonomiske interesser bag vacciner, som han relaterer til magt: ”Altså det er jo… prøv at tænke på, hvor mange penge der ligger bag med de her vacciner her. Men det er sådan en omstrukturering, hvor man forsøger at rage mere magt til sig, styre folk”

Sofie á Rogvi fra projektets kvalitative forskningsgruppe udtaler:

Mens mange af informanter, vi interviewede, tager positivt imod, at COVID-19 vaccinen nu er vidt tilgængelig, er andre mere skeptiske. Delvis på grund af vaccinens hurtige udvikling og distribution betragter disse personer risiciene for at være uklare,  og de opfatter vaccinen som potentielt mere farlig end selve COVID-19 virussen. Når man planlægger inklusionen af flere grupper i masse-vaccinationsprogrammet, og en mulig revaccination i fremtiden, er det vigtigt, at den danske regering og sundhedsmyndighederne forstår, at de personer, som er imod vaccinerne ikke betragter massevaccination som den eneste løsning eller den bedste måde at opnå flokimmunitet på. Hvis online og offline debatter omkring vacciner og styringen af pandemien bliver fjernet eller lukket ned af regeringen eller medieplatforme – som disse informanter mener, de er blevet – vil det yderligere øge personers mistillid til både vacciner og sundhedsmyndigheder.