Danskernes ensomhed siden starten af COVID-19 pandemien
Da COVID-19 blev erklæret en pandemi i marts 2020 begyndte forskere på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet at dokumentere, hvordan voksne i Danmark oplevede ’coronakrisen’ og den medfølgende nedlukning. I maj 2020 rapporterede vi de første resultater, hvor vi viste udviklingen i ensomhed blandt personer i forskellige aldersgrupper (se resultaterne her). Et interessant fund på det tidspunkt var den høje andel af unge voksne (under 30 år), som rapporterede et højt niveau af ensomhed sammenlignet med andre aldersgrupper.
I september 2020 fortsatte vi dataindsamlingen af bestemte indikatorer for mental sundhed, heriblandt ensomhed, i den generelle danske befolkning. I samarbejde med markedsanalysevirksomheden Epinion har vi bedt ca. 250 voksne mellem 18 og 98 år hver anden uge om at besvare Copenhagen Corona-related Mental Health (CCMH) spørgeskema og vurdere deres eget mentale helbred via validerede spørgsmål. Nedenfor præsenterer vi resultaterne om ensomhed fra ca. 7000 personer, som har besvaret spørgeskemaet mellem marts og december 2020.
UCLA Loneliness Scale er et anvendt og anerkendt instrument til at måle forekomsten af ensomhed. I vores undersøgelse bruger vi en forkortet valideret version af UCLA, betegnet T-ILS. Deltagerne blev spurgt om, hvor ofte de oplevede at føle sig ensomme (dvs. savnede selskab, følte sig udenfor og følte sig isoleret). I overensstemmelse med tidligere undersøgelser, blev personer, der scorer højt (≥ 4) på T-ILS-skalaen (0–6 point) defineret som ensomme.
Ved at anvende yderligere data indsamlet i foråret 2020 (marts til juni) har vi nu genskabt den tidligere publicerede graf, som viser niveauet af ensomhed i fire aldersgrupper. Som nævnt var de tidligere resultater påfaldende, da de viste høje niveauer af ensomhed i hver af de fire aldersgrupper, og særligt blandt de yngre under 30 år. I denne aldersgruppe rapporterede hver femte (20%) at være ensom.
Klik på figuren for at forstørre
Mellem september og oktober 2020 rapporterede 4% af deltagerne mellem 65 og 98 år at være ensomme. Blandt voksne mellem 45 og 64 følte ca. 6% sig ensomme, mens der var 11 % af deltagerne mellem 30 og 44 år som følte sig ensomme. For deltagere under 30 år var der 12% som følte sig ensomme. Disse resultater er i nogenlunde overensstemmelse med figurer fra præpandemiske undersøgelser (Den Nationale Sundhedsprofil 2017) for hver aldersgruppe.
Klik på figuren for at forstørre
Sammenlignet med september og oktober viser tallene fra november og december et forskelligt resultat. I denne periode tyder det på, at følelsen af ensomhed blev forværret i den generelle population og nærmer sig niveauerne fra starten af pandemien i marts 2020. Fra den ældste aldersgruppe til den yngste er der henholdsvis 7%, 11%, 18% og 16 %, der føler sig ensomme.
Klik på figuren for at forstørre
Mens de ovenstående figurer ikke nåede niveauet af ensomhed fra foråret 2020, tyder de dog stadigvæk på, at ensomheden i den generelle befolkning er ens med niveauerne fra starten af pandemien. Når vi betragter både ensomhed og den fulde T-ILS skala (og ikke kun dem, som scorer højt (≥ 4) og som defineres som ensomme) er de seneste tal de mest alvorlige som vi nogensinde har dokumenteret i den generelle befolkning med data indsamlet af Epinion.
Klik på figuren for at forstørre
Klik på figuren for at forstørre
Dårlig mental sundhed er blevet et alvorligt folkesundhedsproblem under coronapandemien. Derfor anbefaler vi kontinuerlige og mere detaljerede målinger, analyser og rapporteringer af nøgletal som reaktion på pandemien og den danske regerings forebyggende initiativer såsom nedlukningen af samfundet. Mens inddæmning af smitten af COVID-19 virussen og dens muterede varianter er af størst vigtighed, vil vi også advokere for en parallel håndtering af befolkningens mentale sundhed under pandemien.