Social isolation, bekymring, livskvalitet og ensomhed blandt unge med og uden psykiske lidelser
Som en del af samarbejdet mellem Bedre Sundhed i Generationer (BSIG) og ’Stå sammen ved at holde afstand’ projektet er unge mellem 16 og 24 år blevet inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse gennem nedlukningen pga. COVID-19 i Danmark. I uge 3 af den nationale nedlukning mellem d. 30 marts og d. 8 april 2020 deltog cirka 13.000 unge i den første runde af spørgeskemaundersøgelsen.
Der har været bekymring for, at nedlukningen vil påvirke unges mental sundhed negativt, især hos unge med psykiske lidelser. I dagens indlæg beskriver vi oplevelser af social isolation, bekymring, livskvalitet og ensomhed hos unge med og uden psykiske lidelser i uge 3 af nedlukningen.
Deltagere blev spurgt til deres oplevelse af social isolation, bekymring, og livskvalitet. Yderligere besvarede de tre spørgsmål fra UCLA ensomhedsskalaen, og disse blev omregnet til en score for oplevelsen af ensomhed.
Dernæst blev de unge spurgt til, om en læge eller anden sundhedsprofessionel nogensinde havde fortalt dem, at de havde en psykisk lidelse. Her kunne deltagerne svare med ét af de følgende valg: ”Ja, nuværende”, ”Ja, tidligere”, ”Nej” eller ”Ved ikke”. Hvis de svarede et af ”Ja” svarene, så blev de bedt om at specificere hvilken/hvilke psykiske lidelse(r). I de første analyser blev gruppen, der rapporterede ”Ved ikke” (n= 227) behandlet som en separat gruppe. Gennemsnitsscore for social isolation, bekymring og livskvalitet, blev beregnet for hvert gruppe, Figur 1 og Figur 2.
Figur 1. Gennemsnitsniveau af social isolation, bekymring og livskvalitet hos unge fordelt på mental sundhedsstatus
Klik på figuren for at forstørre
Figur 2. Gennemsnitsniveau af ensomhed på UCLA ensomhedsskalaen på en skala from 0 til 6 (6 er mest ensomt), fordelt på mental sundheds status hos unge
Klik på figuren for at forstørre
Unge med nuværende eller tidligere psykiske lidelse havde lavere livskvalitet og var mere ensomme end dem uden. På disse to mål var niveauerne hos unge, der var usikre på deres mentale sundhed tilsvarende med unge med nuværende psykisk lidelse. Niveauerne for social isolation og bekymring var mere ens mellem grupperne end forventet. Derfor kiggede vi yderligere på betydningen af type og samlet antal psykiske lidelser. Diagnoserne blev inddelt i tre kategorier: affektive lidelser (angst, depression, bipolar lidelser, spiseforstyrrelser og OCD), neurologiske lidelser (autisme, ADHD og skizofreni), og uspecifikke lidelser (stress, personlighedsforstyrrelser, misbrug og andet). Gennemsnitsniveauer blev beregnet for dem med nuværende, tidligere og ingen affektive og uspecifikke lidelser, mens for neurologiske lidelser antog vi, at de få unge som rapporterede tidligere lidelser (n=27) forsat havde lidelsen.
Unges oplevelse af social isolation virkede ikke til at være meget afhængig af deres mentale sundhed, på nær hos dem med neurologiske lidelser, såsom autisme og ADHD, der oplevelede lavere niveau end deres jævnaldrende. Derudover scorede unge med flere psykiske lidelser lidt højere på social isolationsskalaen, Figur 3.
Figur 3. Gennemsnitsniveau af social isolation hos unge med affektive, neurologiske og uspecifikke psykiske lidelser, og fordelt på samlet antal nuværende psykiske lidelser på en skala fra 1 til 10 (10 er mest socialt isoleret)
Klik på figuren for at forstørre
Bekymringsniveauerne vare højere hos unge med nuværende eller tidligere affektiv lidelse samt hos unge med en tidligere uspecifik lidelse. De største forskelle var mellem unge med en tidligere uspecifik psykisk lidelse og unge med nuværende eller tidligere. Bekymringsniveauerne virkede ikke til at variere afhængigt af samlet antal nuværende psykiske lidelser, Figur 4.
Figur 4. Gennemsnitsniveau af bekymring hos unge med affektive, neurologiske og uspecifikke psykiske lidelser, og fordelt på samlet antal nuværende psykiske lidelser på en skala fra 1 til 10 (10 er mest bekymret)
Klik på figuren for at forstørre
Livskvalitet var lavest hos unge med nuværende lidelser i alle grupper af psykiske lidelser. Livskvaliteten faldt med stigende antal af psykiske lidelser, Figur 5.
Figure 5. Gennemsnitsniveau af livskvalitet hos unge med affektive, neurologiske og uspecifikke psykiske lidelser, og fordelt på samlet antal nuværende psykiske lidelser på en skala fra 0 til 10 (10 er bedst livskvalitet)
Klik på figuren for at forstørre
Unge med nuværende psykisk lidelse var mere ensomme end dem med tidligere psykiske lidelse, og dem uden psykiske lidelser var mindst ensomme. Dette var tilfældet for alle typer af psykiske lidelser. Derudover steg ensomheden ved stigende antal af psykiske lidelser, Figur 6.
Figur 6. Gennemsnitsniveau af ensomhed hos unge med affektive, neurologiske og uspecifikke psykiske lidelser, og fordelt på samlet antal nuværende psykiske lidelser på en skala fra 0 til 6 (6 er mest ensom)
Klik på figuren for at forstørre