Boligforhold har haft indvirkning på hvordan danske unge klarede sig gennem den første nedlukning

Forskningsprojektet ’Stå sammen ved at holde afstand’ samarbejder med ’Bedre Sundhed i Generationer’ (BSIG) for at belyse, hvordan unge oplever og tackler coronakrisen, og den deraf afledte nedlukning af Danmark, der blev iværksat for at begrænse udviklingen af COVID-19 pandemien.

Fra d. 30. marts til d. 2. april 2020 blev deltagerne fra forskningsprojektet BSIG, for hvem oplysninger om enten deres mobilnummer og/eller private mail var tilgængelige, inviteret til et online spørgeskema. I alt blev 53.323 unge i alderen 16-24 år inviteret til at besvare spørgeskemaet, og 13.002 besvarede inden for én uge. Disse unge blev inviteret til at besvare et spørgeskema ugentligt indtil midten af maj 2020.

I de præsenterede resultater¹ inkluderede vi unge, som havde besvaret et spørgeskema ved 18-års alderen mellem 2017 og februar 2020, og senere besvarede det første BSIG-Corona spørgeskema under nedlukningen. Dermed inkluderede vi ca. 7000 unge for hvem vi har data på boligforhold under nedlukningen samt data på mental sundhed (mental trivsel, livskvalitet og ensomhed) fra før og under nedlukningen. Mere end to tredjedele af deltagerne var kvinder, og gennemsnitsalderen var 20 år.

Visse boligforhold kan muligvis medvirke til dårligere mental sundhed hos unge

Den mental sundhed blandt de unge var markant lavere under den strengeste fase af nedlukningen i foråret (marts til maj 2020) hos vores deltagere. F.eks. steg andelen med mental mistrivsel fra 12 % før nedlukningen til 19 % i den 3. uge af nedlukningen.¹ Vi ved, at boligforhold har betydning for den mentale sundhed under normale omstændigheder – og når befolkningen i forbindelse med en nedlukning opfordres til at holde sig hjemme, er det formentlig endnu vigtigere, hvordan man bor. I vores studie¹ havde nogle bestemte boligforhold indflydelse på sandsynligheden for, om en ung person oplevede nedgang i mental sundhed målt med tre forskellige indikatorer (mental trivsel, livskvalitet og ensomhed). Dem, der klarede sig dårligst, var dem, som boede alene, med begrænset plads i boligen eller ingen adgang til udendørsarealer f.eks. have. Unge uden direkte adgang til udendørsarealer havde knap dobbelt så stor risiko for mental mistrivsel. At have adgang til en altan eller fællesgård var bedre end slet ikke at have adgang til udendørsareal. Unge med begrænset plads (få kvadratmeter per person) havde det dårligt på alle tre mentale sundhedsindikatorer. Risikoen for at føle sig ensom var mere end dobbelt så stor blandt dem, der boede alene i forhold til dem, som boede med forældre. Resultaterne indikerer at bo sammen med andre, uanset hvem det er, er bedre end at bo alene.

Unges mental sundhed beskyttes muligvis ved adgang til udendørsarealer, god plads i boligen eller ved at bo med andre

Disse resultater kan give inspiration til konkrete forebyggelsestiltag og viser, at boligforhold tilsyneladende havde stor betydning for, hvordan unge klarede sig gennem den indledende del af første nedlukning. Under en nedlukning ser det ud til at være vigtigt, at unge, såfremt muligt, kan sikres boligforhold, hvor de har direkte adgang til udendørsarealer, ikke bor for trængt, og/eller bor sammen med andre.

 ¹https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.16.20245191v1

Obs: Resultaterne præsenteret her er endnu ikke fagfællebedømt; en proces hvor et videnskabeligt tidsskrift inviterer andre forskere til at bedømme kvaliteten af forskningen, inden resultaterne publiceres i en videnskabelig artikel. Under processen kan der forekomme ændringer, som vil gøre at den endelige udgave af artiklen kan adskille sig fra den offentlig tilgængelige her: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.16.20245191v1